Golfbolde

For udefrakommende kan golfbolde syne ens – men der er stor forskel. Hos TLP Golf har vi et bredt udvalg af de bedste golfbolde til billige priser – det gælder nye golfbolde såvel som søbolde. Derfor kan du være sikker på, at du kan finde lige de golfbolde, der passer til dit golfspil.

Hos TLP Golf kan du købe billige golfbolde – men det er ikke ens betydende med, at det ikke samtidigt er nogle af de bedste golfbolde. Vi har nemlig et bredt udvalg af både nye golfbolde og søbolde i forskellige materialer og hårdheder, så du kan finde lige netop den type golfbold, der passer til dit sving og spil. Lagerbeholdningen kan dog være sæsonbetonet, så de bedste indkøbspriser opnås − og derved også de bedste salgspriser. Når først du har fundet den type af golfbold, der passer til dit golfspil, så er det vores klare anbefaling, at du altid spiller med den type – altså samme mærke og model. På den måde ved du, at bolden opfører sig helt ens, hver gang du slår til den. Læs mere om vores golfbolde under produkterne.

1 til 9 ud af 15

pr. side

Side:
  1. 1
  2. 2

1 til 9 ud af 15

pr. side

Side:
  1. 1
  2. 2

Hård eller blød bold: Et spørgsmål om smag og behag samt spil og sving

Din golfbolds egenskaber kan være helt afgørende for dit slag – det kan være egenskaber som materiale, mængden af spin og fornemmelsen af golfbolden. Derfor er det vigtigt at finde de golfbolde, der passer til lige nøjagtig dit golfspil.

Det rette udstyr er naturligvis også alfa og omega for et godt sving − se vores golfudstyr her.

Mange amatørgolfspillere og nye golfspillere ønsker at øge længden på deres slag. Til det formål er en hård distancegolfbold et godt valg. Vindmodstanden bliver reduceret ved, at disse golfbolde har et tyndt lag på ydersiden med et hulmønster (dimples) – på den måde flyver de hurtigere gennem luften og giver derved et længere slag.

Blandt de mere erfarne golfspillere foretrækkes golfbolde med tre og fire lag som oftest, da de giver en god fornemmelse, når man træffer bolden, mere spin og kontrol omkring og på greens. Disse golfbolde har som nævnt flere lag og en stor kerne – deres urethan-dække giver bolden en blød fornemmelse, når du slår til den.

Søbolde: Billige golfbolde, der er gode for miljøet

Hvert eneste år lander et utal af golfbolde i søerne på golfbanerne rundt omkring i verden. Alene på den kendte golfbane TPC Sawgraas i Florida USA lander der omtrent 100.000 golfbolde i banens sø ved det berømte og berygtede hul 17. Hvis man ser på alle klodens golfbaner, er antallet af druknede golfbolde astronomisk.

Det er selvfølgelig irriterende for golfspilleren at miste fx en nyindkøbt golfbold, men det er også et stort problem for miljøet. Der bruges mange kemikalier til at fremstille moderne golfbolde, og det kan forurene søerne, hvis golfboldene får lov til at ligge på søens bund for længe.

Heldigvis har man i mange år fisket de forliste golfbolde op fra søbunden, og derfor går de under navnet ”søbolde” eller ”lakeballs” – det dækker dog også over golfbolde, der er forsvundet andre steder på golfbanen. Det er grunden til, at det er meget billigere at købe søbolde frem for helt nye bolde – nogle gange er prisen langt under halv pris. Det er altså både godt for miljøet og for pengepungen at købe søbolde.

Se vores brede udvalg af søbolde her, der inkluderer billige golfbolde fra Bridgestone, Callaway, Srixon, TaylorMade, Titleist, Wilson samt farvede golfbolde og diverse golfbolde.

Find de bedste golfbolde til dit sving og spil

Det kan være svært at finde de helt rette golfbolde til sit golfspil. Der er mange overvejelser at gøre sig, og derfor kan det være en god idé at konsultere en fagmand. Hos TLP Golf tilbyder vi en solid og faglig rådgivning indenfor udstyr til golf – heriblandt golfbolde. Du er velkommen i vores butik, hvor vi står klar til at give dig råd og vejledning. På den måde kan du finde de bedste golfbolde til netop dit sving og spil.